Folkeskole slut, FERIE og farvel til verdens bedste veninder

Jeg lever endnu. Nogle kunne tro at jeg var død, men jeg er her. No worries.

Der er sket så forfærdelig meget i mit liv, og dog så utrolig lidt.
For det første er jeg færdig med folkeskolen. Bum. 10 år! Og jeg har hverken grædt eller sørget over det er slut. Jeg er lykkelig over at være ude af det mærkelige system, der kan tillade sig at sende eleverne UD af skolen i fucking 4 uger, hvilket udskød vores eksaminer, og tog en stor del af vores undervisning til vores afgangsprøver! Lorte folkeskole. Men nu er det slut, og jeg skal ALDRIG mere tilbage. DET ER DET FEDESTE I VERDEEEEEEEN - men også ret surrealistisk.

Til næste år skal jeg starte på drømme gymnasiet, hvor jeg skal tilbringe de næste tre år af mit liv!
SAG - Sankt Annæ Gymnasium <3 <3 <3

Det mærkeligeste ved at være færdig med folkeskolen er at man ikke skal rende rundt sammen med de samme tøser hver eneste dag. Jeg havde personligt verdens skønneste piger omkring mig i hverdagen, som jeg har nydt hvert et sekund med (i hvert fald næsten). Men nu skal den ene til USA, den anden på efterskole, og de andre på gymnasier rundt omkring i landet. Det er så underligt. Noget, der slet ikke er gået op for mig endnu. Noget, som jeg helst ikke vil tænke på og noget, der stadig er meget fjernt, selvom første skoledag på gym er om mindre end 3 uger...

Men for pokker! Skolen er færdig. Jeg har freaking SOMMERFERIE! Og det er fucking nice. Vi er allerede i uge 4, og tiden flyver afsted, men vejret er jo for dejligt, og Danmark er skønt at holde ferie i.

Kærlighed og god sommer til alleeeeeeeeeee

- Mikroprutten

Et Kærlighedsdigt

En sen sommeraften,
I fuldmånens skær,
Sidder to silhuetter,
Der er ude på fler

På en bro ud mod vandet,
Holder dine arme mig,
Du kysser håret blidt på toppen,
Siger smukt: "Jeg elsker dig".

Mine øjne smiler stille,
Vores læber former kys,
"Du er den bedste i min verden",
Jeg hvisker roligt og forrykt.

Du rejser dig i blinde,
Ud på søens kolde vand,
Tager min hånd og fører stille,
Min krop ud på verdens vand.

Hele jorden tier stille,
Mens vi danser på forstand,
Vi vil aldrig mere stoppe,
Prøver ej at finde land.

Alt jeg er ser dig,
Dine bevægelser og skikker,
Du forfører mig med ord,
Jeg kan aldrig være sikker.

I det fjerne høres klokker,
Morgnen gryr og vandet skær,
Du slipper min hånd og nikker,
Forsvinder med et blik der vil ha' mer'.

Alene står en pige,
I morgensolens lys,
Kigger ud mod horisonten,
Som en brise kolde gys.

- Laura Ritsmar, 2013