Jeg fik lov til at læse det op i klassen, fordi jeg ønskede det!
Hehe - det er faktisk lidt sjovt:
Før jeg blev optaget hos Mastodonterne, gik jeg til teatersport på min ungdomskole. Det var super fedt, for jeg var ikke så forfærdelig god til teater - samtidig med jeg var ret genert... Men hende der underviste os var simpelthen så dygtig! Hun fik mig til at få en god sjat selvtillid - og lærte os en hel masse omkring teater.
Vi lavede en hel masse teatersport, og der spurgte hun tit: "Hvem vil være den første?".
Det var der selfølgelig ingen der ville - men så fortalte hun om dengang hun var i London, for at lære om teater. Hun fortalte hvordan underviserene spurgte hvem der ville være den første - og alle dem fra norden sad næsten og gemte sig, mens dem der boede sydpå alle sammen sprang op og ville være de første.
Den historie fik mig altså til at tænke: "Fandme nej! Det skal jeg lave om på".
Så jeg valgte at NU ville jeg ALTID være den første. Så hver gang læreren spørger hvem der vil være den første i skolen til at læse noget op, springer jeg altid op og melder mig... Det har så gjort at der aldrig er nogen der vil i gruppe med mig... EJ - det er gas ;o)
Nå - men hele idéen med det her indlæg var faktisk bare at jeg ville vise jer mit essay, og høre hvad i synes.
Så her er det - Essay om reality programmer:
Essay - Reality programmer.
”Mennesker er mærkelige. Tro mig på mit ord – jeg ved det! Jeg tilhører selv en fjern variant af stammen” – Citat: Dan Turéll, 1946-1993
Hvad ville du ikke gøre for 500.000 kr.? Hvorfor får medierne altid de mindre kloge piger til at fremstå som idioter på tv? Hvorfor kommer der en pige ind i X-factor, der slet ikke kan ramme en tone? Hvorfor har mennesker sådan et behov for at vise sig selv for offentligheden? Hvorfor er mennesker så mærkelige? Ja – jeg ved det ærlig talt ikke...
Når jeg skriver dette Essay, skal det hverken være en hyldest eller noget nedgørende over for reality programmer, eller mærkelige mennesker for den sags skyld. Men helt ærligt – hvad er helt præcist formålet er med at gøre folk til grin på fjernsynet?
Jeg vil selv sige at der findes både dårlige, og gode reality programmer. Men der findes også nogen, der ligger lige midt imellem, som har både en god og en dårlig side.
For eksempel programmet X-factor. Alle kender det, og familien Danmark sidder klistret foran skærmen hver fredag aften, for at følge med i hvem der vinder de 500.000 kr. der er på spil.
Men det der undrer mig mest ved dette program, er nok udvælgelsen af de personer, der kommer med på tv. Det er nemlig sådan, at før disse kære mennesker kommer ind foran ”de rigtige” dommerne, skal de igennem en udvælgelse hvor der typisk vil sidde en der har styr på musik, og en der har styr på underholdning. De to personer skal så sammen vurdere om folkene der kommer ind og synger foran dem, er gode nok til at komme foran de ”de rigtige” dommere. Der tænker jeg bare - hvad? Men hvad så med alle de mennesker vi sidder og ser på hjemme i stuerne, der bare kan alt andet end at synge?
De har lige fået af vide, at de er gode nok til at gå videre til nogle professionelle dommere, som ikke har lavet andet end musik hele deres liv? Og hvad får de? De bliver gjort totalt til grin af medierne, foran hele familien Danmark...
Men hvad er grunden til at de skal gøres til grin på denne måde? Det er jo egentlig for at TV stationerne rundt omkring, i dette tilfældet DR, skal have noget reklame i ugebladene, og nogle seer.
Jeg synes selv, at når jeg sidder med familien og ser X-factor, er det sjoveste ved hele showet da, at sidde og se på de kære mennesker der kommer ind og tror de kan synge, men bare lyder værre end en vrælende baby der bare aldrig holder op med at skrige, når de åbner munden.
Men det er da et underligt fænomen – det der med at gøre mennesker til grin på fjernsynet.
Medierne har for eksempel tilladt sig at gøre pigen Amalie Szigethy rigtig meget til grin, efter og imens hun var med I reality programmet ‘Paradise Hotel’, som bliver sendt på TV3.
Paradise Hotel handler om nogle unge mennesker, der bliver sendt hen til et meget luksuriøst hotel sydpå. Der er typisk lige så mange drenge, som der er piger. Når de kommer ud på hotellet bliver de sat sammen i par, der skal bo sammen på et værelse. Dog bliver der altid en til overs af det ene køn, som skal bo på “single-værelset”. Hver uge bliver der smidt en ud, og der kommer en ny ind. Nye par bliver dannet, og andre bliver opløst. Sådan bliver det bare ved, og til sidst ender det med en, eller flere vindere. De der er blevet længst tid på hotellet, uden at blive smidt ud.
Underholdningen I dette program, ligger så I de mange diskussioner der er mellem pigerne, drengene og parene indbyrdes.
Det er da mærkeligt, er det ikke?
Nå, men tilbage til Amalie og medierne, der gør folk til grin, når de har mulighed for det.
De får hende til at fremstå som en, der ikke ved noget som helst om noget. Eller jo, det gør hun jo – men det er som om at alt hvad der kommer ud af hendes mund, lige så godt kunne være en dum blondine joke. Hvad er formålet? Underholdning, seer, reklame og TV producenterne der skal tjene penge... Igen!
Jeg hælder selv mest til og tror på, at hun er så uintelligent, at hun tror hun kan blive kendt, fordi hun stiller op i alle disse reality programmer.
Men er det medierne der får mig til at tænke sådan? Er hun virkelig så dum som det ser ud til, eller er det hele bare opdigtet?
Måske får Amalie penge for at opføre sig dumt? Og hvorfor valgte Amalie overhovedet at være med I programmet ‘Paradise hotel’?
Hvorfor vælger hun at svigte sine veninder foran alle andre? Er det for pengenes skyld?
Jeg har altså gjort op med mig selv nu, at de mennesker der vælger at stille op I disse reality programmer gør det, fordi de har brug for at alle mennesker skal se dem. Men er der måske også nogen der stiller op I programmerne, på grund af pengene.
Mennesker gør meget for penge.
Prøv for eksempel og tænk over hvad du ville gøre, hvis der kom en hen til dig og sagde: ”Hey du. Hvis du æder den der skovsnegl, så får du en million” (ja – dårligt eksempel, men...). Hvis ham der spørger dig står med pengene, ville du så ikke sige ja? Tænk over det...
For eksempel programmet Robinson ekspeditionen der også bliver sendt på TV3.
Det handler om en flok unge mennesker der bliver sendt ud på to øer, hvor de bliver udsat for forskellige ting. Man er delt op I to hold, og så handler det om at holde ud i længst tid. De bliver udsat for alt muligt, både psykisk og fysisk. For eksempel er der en slags leg, hvor der er en masse halve kokosnødder, som de på tur skal vende om. Inde under kokos nødderne kan der være alt fra en lille småkage, til et råddent, råt strudse æg der skal spises. Hvis man ikke gør det der bliver sagt, er man ude af legen, og risikerer måske at tabe hele “Robinson-spillet”.
Men hvorfor stiller man op i et program, hvor man skal ud på en Ø og spise rådne æg? Er det for pengenes skyld? Ja – det tror jeg. Der er nemlig hele spillet igennem et antal penge på spil, som de unge kæmper om at vinde.
Så dem der melder sig til at være med i ’Robinson ekspeditionen’, gør det altså for pengenes skyld? Mærkeligt at man vil udsætte sig selv for sådan noget, på grund af penge!
Men i det store hele, er TV producenterne en lille del af alt det her pjat. For hvem er det der sidder og ser på alt det her? Det er da os – mærkelige mennesker, der gider sidde og se på sådan noget.
Men hvorfor gider vi det?
Jo ser du, mennesker vil gerne se på det, de selv ønsker at blive.
Jeg kunne da for eksempel godt tænke mig at vinde 500.000 kr. og en plade kontrakt. Derfor gider jeg sidde og se på folk i x-factor der kvajer sig. Eller folk der bliver svinet til at Blachmann. For så får jeg måske bekræftet for mig selv, at jeg er bedre end alle andre.
Samtidig ønsker jeg også at blive forelsket. Derfor gider jeg godt side og se på mennesker i ’Paradise hotel’, der hele tiden elsker med hinanden, for så tænker jeg – ”Åh, det bliver mig en dag”. Selv ser jeg aldrig Paradise hotel.
Og så synes jeg da også at det er herre sjovt, at sidde og se på folk der ydmyger sig selv for penge.
Det er da for mærkeligt, er det ikke?
Jeg vil til at afslutte nu, da jeg skal videre til en workshop hos mastodonterne, på Musicalen Dracula. Den er aldrig vist før, og den har ur-premiere næste år. Det er så spændende...
Men hvorfor vælger jeg at bruge hver onsdag det næste år på at være med i Dracula, hvis jeg kommer med? Er det fordi jeg gerne vil vise hvad jeg kan? Er det fordi jeg vil have at alle skal se mig? Er det fordi jeg tror at jeg en dag bliver rig og berømt?
Ja – det er det... For jeg ér et mærkeligt menneske, der har brug for at alle andre opdager mit talent. Så hvorfor ikke bare vise hvad jeg kan, når jeg har mulighed for det? :-)
Lavet og skrevet af:
Laura Amalie Ritsmar Pedersen
Bare til info - jeg fik 12 for det :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar